Akvarel,2

Jeg holder meget af at male med akvarel. I mange år har jeg haft mit malergrej med mig på mine rejser til de store og længere rejser, som f. eks. til Syd-Afrika, hvor jeg har boet et par måneder med min mand i 2 år.

I Syd-Afrika var jeg medlem af akvarelforeningen i Port Elisabeth, jeg havde meget glæde af at udstille med dem og at deltage i kurser med dygtige akvarelmalere fra hele verden. Der var også udflugter til parker og landskabet omkring Port Elisabeth,det nød jeg godt af, da det ikke er sikkert at male alene ude i naturen.

Men også Caribien var en stor oplevelse for mig med min akvarelmaling, også fordi jeg underviste et dansk hold i akvarelmaling.

I Californien malede jeg i to vingårde og i Ægypten malede jeg akvarel fra vores flodbåd på Nielen. Grækenland kommer jeg til hver år, da jeg har familie der og har undervist udenlandske elever i akvarelmaling siden 1984.